Om

OM METTE STORMES

Jeg evner at få virksomheder til at kommunikere deres fulde potentiale og derfor tiltrække et større salg og fastholde deres kunder


Det jeg gør

Jeg er strategisk og kreativ vejviser for virksomheder, der vil gøre indtryk og skinne klarere, end de selv er i stand til. Gennem indsigt, kreativitet og forretningsforståelse bygger jeg bro mellem virksomheder og et visuelt univers, der hjælper dem med at kommunikere deres potentiale og bringe forretning langt ind i fremtiden.


Jeg er oprigtig interesseret i mine kunders historie, kultur og bidrag - og graver gerne efter den. Det skaber tætte relationer og et langvarigt samarbejde, der har værdi for begge parter. Sådan skal det være i min verden!


Hvorfor jeg gør det

Jeg tror på, at selv små virksomheder har store budskaber, der fortjener at bliver hørt. Når alt kommunikation tager afsæt i virksomhedens unikke DNA, kan budskaberne nå frem og tiltrække de rigtige kunder.


Gennem 15 år i tæt samarbejde med kunder om deres grafiske udtryk har jeg set, hvor mange virksomheder, der slet ikke er klar over den værdi, de bidrager med. Hvordan skal kunderne så få øje på den? Det giver SÅ meget mening at omsætte værdier og holdninger til konkrete budskaber, som kunden kan bruge til noget. Det er en spændende proces, jeg aldrig bliver træt af – og så er det sekundært om det er en brochure, et logo eller et webdesign. 


/ Mette Stormes

Jeg kan hjælpe dig med at komme fra idé til resultat hurtigere.

Fra kælder til land
– vejen til Gammel Sving


I flere år havde drømmen om egen virksomhed spirret. Men to små børn og en budgetkonto, der krævede sit hver måned, var det svært at se, hvordan det hele kunne kombineres. Men hvor der er vilje og passion, er der vej. Derfor startede Mette virksomheden i familiens kælder i 2005.


Efter et års tid med at finde fodfæste i opsøgende salg, bogføring og den kreative branche var grundlaget lagt for rigtig mange spændende kunder og opgaver. Faktisk har vi stadig flere af de kunder, vi indgik samarbejde med tilbage i 2005.


I 2010 rykkede vi to niveauer op. Dvs. ud af kælderen og ind i lyse lokaler på 1. sal i en baggård på Vardevej i Vejle. Her udfoldede vi vores kreativitet frem til 2015, hvor en længe på vores landsted ved Skærup var klar til at danne rammerne om et nyt kapitel.

Holdet


Gennem årene har holdet hos Stormes Grafisk ændret sig alt efter kundesegmenter og opgaver. En spændende kombination af fastansatte, mediegrafiker elever, freelancere og samarbejdspartnere har alle budt ind med engagement, kreative løsninger og teamånd. I dag trives Mette Stormes som soloselvstændig med et par fantastiske freelance grafikere og forretningsnetværk i ryggen. Når der er brug for det, teames op med håndplukkede fotografer, tekstforfattere, kodenørder, trykkerier, skilteproducenter osv.